Kulde, jul og 2012 - Hvad er det dog for noget

Oliver Bang: Superblogger. 

Frostvejret stikker os i kinderne i hele danmark. Jeg kan høre snøften i klasseværelserne, kantinen, busserne og lektiecaféen. Måske ikke så meget lektiecaféen, da jeg ikke tilbringer meget af min tid der. 

Kulden har uden tvivl ramt os i danmark og jeg hader kulden, men jeg elsker vinter. Jeg ved godt, at det lyder meget mærkeligt, men det er sandt. Busserne kan dog ikke holde styr på deres tider, hvilket i mit hoved, er helt ad helvede til. Det er deres arbejde, det kan da ikke være så svært. De har nok svært ved at komme frem pga. isen og sneen på vejene, men det må de da være forberedt på. Jeg ved godt, at der ikke er så meget at gøre ved isen og det i sig selv og en ond cyklus af vand der fryser til is slår til. Dette vil det jo blive ved med, hvis sne smelter, bliver til slud, som bliver til vand og i sidste ende bliver til is! Det er en ond cyklus, og den stopper ikke lige foreløbig, da det kun bliver koldere. Her forleden, fik jeg skæld ud af en buschauffør, for at gå for langsomt ind i bussen, da han endelig fik kæmpet sig op til busstoppestedet. Gå for langsomt ind i en bus?! Hvilket vanvid, når jeg har stået og ventet på ham i 22 minutter, og han formår at troppe op så meget for sent! Jeg var også inde i byen forleden, med to af mine gode kammerater. Juleindkøb skulle der jo ske og der var nogle mærkelige gaver i vente. Jeg havde simpelthen ikke taget nok overtøj på, og det fik jeg også hurtigt at føle, da jeg ventede på bussen. Bussen skippede sgu lige et hjerteslag og jeg fik lov til at vente på den i 30 minutter. Jeg havde en trøje på, og en t-shirt inde under dén. Den beslutning blev jeg meget hurtigt træt af senere, for koldt - det tror jeg, at jeg har understreget at det er. Busserne, som jo så heller ikke kan holde styr på deres tider, så er vi kørende med en elendig cocktail. Men vi var som sagt inde i byen, for at få fat i en træspurv, en bog og en lommelygte. Vi ledte i 3 timer efter træspurven, før vi til sidst fandt den i Magasin. Lommelygten fandt vi i "Spejdershoppen". Jeg kan altid huske deres slogan.. Udstyr til eventyr. Trods kulden, så var det sgu en udemærket tur, selv om at jeg tror at jeg har fået opsnappet noget forkølelse. 

Det siger lidt om, hvor meget kulden gør min verden til noget værre noget. Når jeg går udenfor, så føler jeg ærligt bare mere for at gå ind igen. Den stikker i næsen og i kinderne, og gør mig enten ligeså rød i hovedet som et jordbær, eller ligeså blå i hovedet som havet. Det skifter lidt, efter det ene eller det andet. Det kommer nok også an på om jeg har været ude at ryge. Ryger, hah. Det er også noget svært noget at være i denne tid. Jeg skal lige love jer for, at man skal have haft hovedet nede i isvand i lang tid, for at bære over med at være ryger i denne her tid. Kulden går jo ind og køler hele kroppen ned, blodet bliver koldere, og vi får sværere og sværere ved at bevæge vores fingre. Men vi ryger og vi får dækket vores behov. Det er egentligt sindssygt, at man går igennem så meget, for at ryge af et filter, med tobak og papir. Vi klarer den dog! Det er kun 3 måneder, så har vi foråret igen og så er den ingen tvivl om hvor flyvende vi er. Flyvende, det er sgu et sjovt udtryk at bruge om det, men jeg ved at jeg har mine venner med mig, når jeg står derude. Vi skal nok klare det så. Det er jo heller ikke så tit! Bare et hvæs tobak en gang og imellem og så er vi hurtigt inde igen. Men flyvende, det skal vi nok blive.

Lige hurtigt, for at få dette med på banen. Jeg glæder mig til julen, det bliver hyggeligt. Julemåneden er altid så hyggelig og jeg elsker den hvert eneste år. Hver gang det bliver jul, så bliver jeg altid så trist, fordi at jeg ved at det slutter så hurtigt igen. Det er trist, men jeg ser frem til at holde den med familien, kulden, mine venner og en elendig snaps engang i mellem. Det skal være plads til og det er der så sandelig også!

Og til jer YOLO2012-klovne derude. Drop det nu bare. Jorden går ikke under d. 21, ligemeget hvor koldt det er! NASA har til og med videnskabeligt bevist det. De har lavet en film, som de har tænkt sig at vise dagen efter, hvis vi skulle være i tvivl om vi er i live. Det mener jeg tilgengæld er en forfærdelig dårlig idé.

Men hvis i skulle være i tvivl venner, så går jorden ikke under på fredag og i kommer til at holde jul på mandag. Og når kulden slår ind og du snøfter og brokker dig over hvor koldt det er. Så bare husk på, at det er ligeså koldt for alle os andre.
GLÆDELIG JUL. 

Den livslange kamp

Min mor har altid fortalt mig at jeg er god nok som jeg er, jeg behøver ikke at være perfekt, jeg skal bare være mig. Hun har altid sagt at jeg bare skal gøre mit bedste og være helt mig selv. Problemet er bare, at jeg ikke kan leve med bare at være "mig". Jeg skal være den perfekte mig, ellers føler jeg mig ikke god nok.

Jeg bruger det meste af mit liv på at træne, spise og sove, og når jeg ikke gør det tænker jeg på mig selv som den "Philip" jeg gerne vil være. Jeg står op kl 07:00 går i bad, og spiser morgenmad. 2 toast med peanutbutter, 4 æggeblommer og en proteinshake, ikke fordi jeg nyder smagen, men jeg håber inderligt på at det hjælper med at nå mit mål. Derefter tager jeg i skole, det har lykkedes mig at komme en smule for sent hver dag i 2 uger, jeg ved ikke hvad der sker, det er som om at jeg glemmer tiden, som om den bare forsvinder. I timerne er jeg som regel koncentreret, men nogle gange vandrer mine tanker. Jeg begynder at tænke på fodboldtræningen jeg skal til om aftenen, og hvad jeg skal træne i fitness centeret bagefter, jeg tænker konstant på fremtiden, og glemmer nuet. Når jeg så kommer hjem fra træningen, begynder forberedelserne til næste dag, jeg ligger mig på min seng og drømmer mig langt væk om hvordan mit liv engang skal være. Hver dag i skolen, tager jeg mig selv i at lade tankerne vandre, alle fag, selv dem jeg godt kan lide. Jeg vil gerne gøre det bedste jeg kan i alle fag, men når mit bedste ikke er godt nok, bliver jeg bare skuffet, og skammer mig over mig selv.

Min mor har altid sagt at jeg bare skal have et normalt job, med en normal løn og et normalt liv. Men hvorfor skulle man leve bare for at leve et normalt liv? Man lever kun én gang så hvorfor ikke få det maksimale ud af det? Jeg har altid drømt om at blive fodboldspiller, men hver gang jeg fortæller min mor om mine drømme og mål, siger hun bare at jeg skal tænke over hvor få mænd der lever af at spille fodbold, men hvorfor skulle jeg ikke blive en af dem? hvis de kan så kan jeg også. Alt er muligt hvis man bare arbejder hårdt nok, det er det princip jeg lever efter. Jeg kan sagtens blive den perfekte mig, jeg skal bare arbejde hårdt nok. Men hvad nu hvis drømmene tager overhånd? hvis jeg nu begynder at tænke for meget på mine drømme? hvis jeg glemmer at leve i nuet? Hvis jeg begynder at glemme mine lektier og kun tænke på fodbold. Hvis jeg ikke opnår mit mål, hvad gør jeg så? Jeg går på gymnasium for at have noget at falde tilbage på efter fodboldkarrieren, eller i værste fald hvis jeg ikke bliver fodboldspiller. Jeg tvivler bare på om jeg kan leve med mig selv med et normalt job, jeg taber koncentrationen, hvis ikke jeg gør det jeg helst vil så taber jeg koncentrationen. Det kan være svært for mig at sidde på min flade, og høre om matematik eller NV, Jeg føler at jeg er skabt til at opnå min drøm, en drøm som meget få opnår. Jeg har ikke meget selvtillid, også selvom jeg går rundt og lader som om, har jeg en meget svag psyke, og til tider tror jeg ikke på at jeg kan noget som helst. Jeg føler til tider at jeg har spildt det meste af min ungdom på at være utilfreds med mig selv, og drømme om at jeg er en anden.

Her den anden dag var jeg til fest på gymnasiet, jeg går sjældent til fest, da jeg tit spiller fodboldkamp i weekenden, men det er ikke den eneste grund. Jeg er usikker på mig selv, jeg føler at ingen kan lide mig, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Mine venner vil gerne ud på dansegulvet, men jeg tør ikke, jeg tør ikke snakke til piger, for hvis jeg ikke kan lide mig selv hvorfor skulle de så? Mine venner drikker alkohol, og det gør jeg sjældent fordi jeg det ikke hjælper mig til at bliver en bedre mig. Selv de aftener hvor jeg burde slappe af og nyde livet, går jeg rundt og taler mig selv ned, kigger rundt i rummet, og ser de andre der har det sjovt, mens jeg går rundt og drømmer om den ”mig” jeg kunne være, og håber på at blive. Når jeg engang er den perfekte Philip vil jeg nok se tilbage på den ungdom jeg har spildt på at ærge mig over mig selv, og over de ting jeg har overset. Jeg bliver nok ved med at kæmpe for altid, for hvornår stopper det? Jeg bliver, nok aldrig helt den perfekte ”mig”, det er aldrig nok, og jeg vil altid blive ved med at stræbe mere, og efter det bedste, jeg vil nok altid kæmpe videre og sådan kommer det til at være resten af mit liv. Jeg tror bare det hele ville være bedre, hvis jeg var bedre.
Jeg er født til opnå noget stort i mit liv, jeg har drømme, mål og ambitioner, og alle burde leve med den indstilling. Få det maksimale ud af dig selv, det er kun dig selv der sætter dine grænser for, hvor langt du kan nå på det ene liv du har. Hvis du arbejder hårdt nok er alt muligt, men for at nå sine mål og drømme, skal man ville det 100 % hver dag, og hvis jeg ikke når alle mine drømme, så ved jeg, at jeg i det mindste prøvede. Men bare rolig, jeg klarer det.

Philip Heskjær

Velkommen til 1a´s blog

Kære 1a
Velkommen til bloggen.
Her skal vi alle skrive