"Labyrinten" af Jens Baggesen

"At rejse er at leve" sagde H.C.Andersen engang. Så sandt, som det er sagt, elsker vi nu til dags, at rejse. Vi rejser når vi kan, og for de fleste handler det om, at slippe for det danske gråvejr og opleve noget nyt. For Jens Baggesen i hans værk, "Labyrinten" er der ét mål med rejsen, hvilket er at han skal på ophold på et såkaldt "Sundheds-Tempel", da han er syg.
Han er en type, som lever en dag af gangen, og tager det, som det kommer. Det kan man ikke, lige frem sige om nutidens menneske. Vi planlægger langt ud i fremtiden, og er vant til at skulle organisere vores gøremål, og planer langt frem, for at alt skal kunne passe.
Hvis jeg skulle sammeligne ham med nutiden, ville jeg sige, at han minder om en af de mange unge, som tager et sabbatår for at rejse, og leve som man har lyst.
Selvom han lever fra dag til dag, er der nogle enkelte steder i bogen, hvor han stopper op, og tænker over, hvad han har nået, og hvad der nu skal ske.
Når man kigger på de første sider i bogen, virker det som at hele rejsen er planlagt, da der er en indholdsfortegnelse over hvilke byer, han kommer til gennem bogen.
Derudover er bogen inddelt i 2 dele, som er udgivet i henholdsvis 1792 og 1793. Selv var Jens Baggesen på rejsen i 1789, hvor han har skrevet dagbog, og beretninger fra rejsen, som senere blev til "Labyrinten". Bogen er på 342 sider, hvor der derudover er en efterskift, skrevet af Torben Brostrøm.

Denne bog er oplagt at læse, hvis man vil læse en rejseerindring, som er blandet med Jens Baggesens egne meninger og oplevelser af byerne, og menneskerne der hører til dem. Den er godt skrevet, ment at den er fyldt med detaljer og oplevelser, hvor læseren bliver trukket ind i handlingen.
Helt forrest i bogen er der en forerindring, også skrevet af Jens Baggesen, hvor han gør det meget klart, at bogen selvfølgelig er til for jeg'et, ham selv, men det bliver tydeliggjort, at den også er til for læseren. Han skriver, at han ønsker, at historien eller rejsen bliver "malet" for læseren under læsningen. Nemlig at læseren skal have en en god oplevelse ud af bogen.
Dog skal man tage de gode briller på, når man begiver sig igang med læsningen af "Labyrinten", da den er skrevet i 1792/93. Det bærer den i høj grad præg af, fordi at sproget er gammelt dansk, og til tider skal nogle steder, læses en gang mere for at få handlingen med.

Alt i alt handler bogen om at rejse, og om hvordan livet generelt er en rejse, som ingen har planlagt ud i fremtiden. Det er en af de ting, som vi som mennesker ikke selv har kontrol over.
Livet kan ændre sig på et sekund, og vi ved aldrig hvornår det er slut. En af de ting, som jeg tror at Jens Baggesen ville sige med denne bog, er at man skal leve hver dag fuldt ud. Gennem hele bogen har han travlt, og hvor end han befinder sig, er han hele tiden beskæftiget.
Derfor handler bogen, om at gøre de ting man har lyst til i livet, for man ved aldrig hvornår det ender.
Titlen "Labyrinten" har også en betydning i, at i en labyrint kan man fare vildt, ligesom i livet. Man ved aldrig helt hvilken vej man vil gå, men man finder altid frem til enden.

3 ud af 6 stjerner:

Martin Andersen Nexø - Pelle Erobreren - Barndom

Har vi ikke allesammen drømt om at erobre verden på et eller andet tidspunkt? Det må vi, da næsten have gjort som børn. Måske endda gør vi det endnu, fordi vi er trætte af et eller andet, som der er sket. Det kan bare ikke rigtig lade sig gøre desværre. I Pelle Erobreren - Barndom får Pelle de samme planer, da han til sidst vil drage ud i verden og gøre noget med hans liv og dermed bryde den sociale arv. Han vil væk fra sit fattige liv og ud i verden.
Martin Andersen Nexøs første del af Pelle Erobreren skildrer historien om 8-årige Pelle, der kommer til Bornholm fra Sverige sammen med sin far Lasse. På Bornholm håber de på at få arbejde på en gård et eller andet sted, så de kan tjene nogle penge. De får til alt held arbejde på Stensgården under proprietæren Kongstrup, der styrer stedet med hård hånd. Herfra handler det om Pelles opvækst på Stensgården. Pelle kommer fra fattige kår, men alligevel drømmer han om, at erobrer verden en skønne dag.
Romanen er på lidt over 200 sider og består af 24 kapitler, der alle er i forlængelse med hinanden, så man kan ikke rigtig gå fra bogen i længere tid. Man skal helst læse den med højest en dags mellemrum, da man ellers ikke rigtig kan følge med i handlingen Den er dog i skrevet i et lidt gammeldags sprog, da den er udkommet i 1906, så man skal lige anstrenge sig lidt for at forstå hvad der står nogen gange. Borgen indeholder på samme tid også mange beskrivelser, så man skal lige hænge godt i, hvis man ikke skal miste forståelsen for hvad der foregår.
Den er rigtig god at læse, hvis man vil have et indblik i hvordan det var, at være fattig i 1800-tallet og hvordan tjenestefolk på gårdene havde det dengang. På samme tid handler den også starten på en lille drengs udvikling fra et lille uskyldigt barn til et mere ansvarsfuld individ. Så bogens tema, som det fremkommer af titlen er barndom. Nexø som selv kommer fra en fattig familie vil også tematisere, som førnævnt hvordan det var at være fattig i 1800-tallet. Dette sætter han fokus på ved at fortælle om hvordan det fungerede på Stensgården, det var hieraki. Proprietæren er øverst og så kom tjenestefolkene og tyendet. Vilkårene er heller ikke i orden, Pelle og Lasse må f.eks. sove i kostalden, de får ikke ordentligt mad og de skal holde sig nede i køkkenet og spise.
Du skal læse bogen hvis du er interesseret i en historie om en lille drengs anstregelser for at blive klogere på livet og hans udvikling fra en vaskeægte bonderøv til en med mere mod på livet.
Alt i alt synes jeg, at bogen var god og meget sigende. Min vurdering er 4 stjerner ud af 6.

Herman Bang - "Haabløse Slægter"

"Du skal bevise, at du er noget", "Gør dine forældre stolte" og andre lignende mantraer er der mange der kan identificere sig med. Selvom der i dagens Danmark ikke er så stort fokus på, at man skal følge i sine forældres fodspor, er der stadig stort pres på, når man skal finde ud af, hvad man vil med sit liv. Unge i dag oplever ofte et pres, når de for eksempel skal vælge uddannelse, fordi der i høj grad bliver lagt vægt på, at vi skal skynde os at få en uddannelse. For nogle kan dette pres være for stort. Selv kan jeg nogle gange føle det som om jeg er ved at bukke under for presset.
     Håbløshed, degenerering og forfald er tematikker der benhårdt bliver slået an i Herman Bangs "Haabløse slægter" fra 1880. Selvom det ikke er helt de samme vilkår, bliver hovedpersonen William Høg i denne roman udsat for et stort pres, da han er den eneste tilbage fra sin slægt, og det er op til ham at redde den. Altså bliver han nødt til at gøre noget stort og fantastisk med sit liv, ellers går slægten helt tabt. Men det viser sig, at være mere nervepirrende, modstridende og håbløst end som sådan. For skal han gå den vej der er bedst for familien, eller skal han satse alt på hans drøm om at blive skuespiller, selvom chancen for at fejle er stor? Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad jeg selv ville gøre, og helt ærligt synes jeg selv, det er et svært spørgsmål. Det er ikke så lidt, William Høg bliver udsat for. Når han samtidig har en far der er psykisk syg, og en mor der dør forholdsvis tidligt i hans opvækst, kommer hans indre strid til at præge ham enormt meget. Når jeg nu sidder her i 2013, er det måske svært at relatere til, for kan jeg i virkeligheden bruge det her til noget?
     Romanen er ca. 370 sider lang, inddelt i 3 bøger og forholdsvis svær at læse. Den er på en måde en selvbiografi, fordi bogen faktisk er baseret på forfatterens liv. Man kan sige, at den i hvert fald ikke er for nybegyndere, og man bliver nødt til at sætte sig ind i sproget, for ordentligt at forstå, hvad den handler om. Det at det er en kronologisk historie, gør det dog lidt nemmere at følge historien.
     Men hvad kan vi bruge den til? Kan man overhovedet bruge den her bog til noget som helst? Meget af bogen består af hovedpersonens indre tanker, der kan være svære at finde rundt i, hvis man i forvejen finder sproget svært. Men alligevel formår Bang at formidle sine tanker på en beundringsværdig måde. Hvis vi tager bogen ind i en nutidig kontekst, er den måde den er skrevet på ikke særlig kontroversiel. Men i 1880'ernes Danmark var det helt uacceptabelt. Der er for eksempel nogle ret seksuelle scener i bogen, som man dengang anså for "usædelige", og bogen blev derfor i første omgang beslaglagt. Hvis man skulle prøve at forstå det idag, kan man sige at det er ligesom hvis der var en der udgav en bog om voldtægt. Jeg ved godt det lyder banalt og voldsomt, men det var sådan det var.
     Måske er det én ting, man kan bruge bogen til. Bang var banebrydende og kontroversiel, men han viste bare sin egen verden som han mente at den var.
    Er det her en god bog til hyggelæsning en regnfuld fredag aften? For de flestes vedkommende, er svaret nej. Men er det en bog der kan lære os en hel masse om livet generelt, og om status ved at være en del af en berømt slægt i 1800-tallet? JA! Så hvis det er det, man gerne vil have svar på, vil jeg helt klart anbefale bogen.

5 ud af 6 stjerner.