Essay om mad - Philip

Mad har altid haft stor betydning for mennesket. Mad er det vigtigste element i menneskets liv, for uden mad kan man ikke leve. 

Maden har fulgt mennesket siden dag 1. og forbundet med madens vigtighed i menneskets liv, er det naturligt at mad optræder i kunst og litteratur. Det har det altid gjort og det vil det altid gøre.

Mad kan i litteraturen være mange ting, det kan være præmier, statussymboler eller bare føde for at overleve. Madens egentlige betydning kan variere fra tekst til tekst og fra billede til billede, men man kan være sikker på at hvis maden indgår centralt i værket har det helt sikkert ofte en symbolsk betydning eller en betydning som siger mere end bare ”mad”.

Som litteraturen og kunsten har ændret sig gennem årene har madens ”form” og betydning også ændret sig, i takt med at menneskets syn på mad har ændret sig.

I de gamle islandske sagaer fra ca. år 870-1030 blev mad blandt andet beskrevet som noget høvdingen af stammen sørgede for, samt husly for alle på gårde hvor stammerne har hjemme. Kvinderne passede husarbejdet, mændende passede dyrene og jagede osv. Høvdingen fungerer også som det religiøse overhoved, som præst og ofrer gaver til guderne. Gaverne kunne f.eks. være et spiseligt dyr, eller bare gaver i form af færdigt tilberedt mad, som glædeligt blev ofret for at ære guderne.  

Senere i renæssancen (1400-1550) begyndte kunstnere at observere, registrere og fastholde fysiske forhold til plante og dyreverdenen, der begyndte at komme realistiske beskrivelser af begivenheder dog knyttet til religiøse motiver.  Et eksempel på et kunstværk fra renæssancen er Leonardo da Vinci’s, den sidste nadver fra 1498. Hvor da Vinci skabte et maleri af Jesus omgivet af sin disciple som sammen med Jesus, skal spise et sidste måltid sammen inden Jesus skal korsfæstes og dø.

 Maleriet viser det øjeblik, hvor Jesus fortæller, at en af hans tolv disciple vil forråde ham og de andre disciple, og også være med skyldig i at han bliver fundet og dræbt. Maden på maleriet er her symbol på en sidste fornøjelse inden noget skrækkeligt skal ske. I dag har man i de amerikanske fængsler en lov om at man som dødsdømt forbryder, har lov til et sidste måltid inden man skal henrettes.

Måltidet må være stort set lige hvad den dødsdømte ønsker sig, da det er den sidste fornøjelse han får inden han skal dø. Man kunne forestille sig at dette hænger sammen med Jesus’s sidste nadver med disciplene, som er hans sidste fornøjelse inden han skal dø. Under nadveren deler brød og vin og siger at det er hans legeme. Inden han dør skal Jesus have et måltid, og maden er her et symbol på fornøjelse, glæde og nydelse inden Jesus skal sige farvel og korsfæstes. Men som man kan se på billedet er der ingen der ses spise af maden, der ligger spredt udover bordet. Ingen nyder det sidste nadver med Jesus, da de er rystet over Jesus’s udmelding om at nogle vil forråde ham, og at han skal dø. Maden kunne derfor også være et symbol på død og sorg på dette maleri, hvis man kender billedets betydning, og ved hvad der sker senere hen.

I barokken bliver mad sat meget i forbindelse med netop religion, og mad for merbetydning i litteraturen. Maden for en mere religiøs betydning og mad kan have en helende og spirituel effekt på mennesket som indtager. 

I det moderne gennembrud bliver mad et emne, der peger på social ulighed og maden kan erstatte følelser og igen for maden merbetydning, og optræder som mere end bare mad.

I modernismen ses maden som konkret materiale og tekstur. Maden blev f.eks. et billede på tilværelsens tragiske meningsløshed. Maden kunne også her sætte et billede på kunsternes følelser og blev ofte brugt symbolsk og igen med merbetydning.

I det senmoderne samfund er mad blevet et billede på selvrealisering og selviscenesættelse. Der mad alle vegne, og mad er stadig noget af det mest betydningsfulde i et menneskes liv. I vores TV er der stort set konstant madprogrammer på samtlige tv-kanaler. Kagekampen, Den Store Bagedyst, Cupcake Kampen, Mastercheff og man kunne blive ved. De fleste mennesker går nu op i mad og både kendte som ukendte optræder nu som kokke og konditorer i de overstående programmer. På de sociale medier som Facebook og Instagram vælter det ind med billeder af folks mad. Man kan som borger i det senmoderne samfund, ikke tage en eneste nedscrolling på sin Instagram-profil, uden at støde ind i minimum 3 madbilleder som folk med stolthed viser frem med filters og hashtags. Mad er i dag selvrealisering og man vil som menneske gerne vise det ”rigtige” mad frem til omverden, på de sociale medier. Vil man gerne have den rigtige respons på sit postede måltid, skal man ikke bare poste en rugbrødsmad med leverpostej, men derimod en økologisk grov pastasalat med frisk pesto, skyr-dressing og finthakket kylling, gerne med en Vitamin Water som forfriskning, der skriger sundhed og modernitet til omverdenen. Det kommer selvfølgelig an på hvordan man gerne vil ses af omverden, og i dag er der rig mulighed for at skabe et selvskabt billede af os selv, gennem den mad man spiser.  

I dag har man som menneske ikke kun mulighed for at spise normal gammeldags chokolade eller en simpel yoghurt, men derimod chokolade med ekstra protein eller YogiPro også med ekstra protein. Man kan skabe sin personlighed efter hvad man spiser, og hermed vise verden hvem man er gennem hvad man spiser.

I dag bliver der stadig skrevet digte, bøger og film om mad, præcis som der gjorde før tiden, og vide om denne tendens forstætter så længe vores verden eksistere.

Mad har altså fået en helt speciel betydning for os mennesker gennem tiden, og selvom mad et eller andet sted bare er en kombination af kalorier, fedt, kulhydrater og proteiner så vil vores opfattelse og vores mening om betydningen af mad, formentlig ændrer sig i takt med at vores verden udvikler sig, og vi finder nye betydninger for maden vi spiser og hvad mad betyder for os som mennesker, i det samfund vi lever i. Mad er i sidste ende mere end bare mad, det er symboler, religiøsitet, forskellige kulturer og meget mere end det. Man skulle tro at mad bare var noget man så, duftede, og spiste, men det er en del vores personlighed og den vi er, alt efter om vi spiser en rugbrødsmad eller Kobekød så har vi alle forskellig mening om mad og hvad mad betyder for os, og nu også hvem vi er som mennesker og hvordan vi gerne vil være og ses som mennesker, både for vores verden men også for os selv.