At være klog

Jeg sidder med et blankt papir foran mig, og det skræmmer mig. Det tomme, stille. men samtidigt højstråbende stykke papir, er alt og intet. Man ved ikke hvad der kommer til at ske, hvad der kommer til at stå, hvor meget eller om der overhovedet kommer til at stå noget. Det er dét der skræmmer mig - uvisheden. 

Jeg har aldrig været bange for højde, kryb eller mørke som barn. Det jeg var bange for, var det uvisse. Lidt ironisk er det vel at det uvisse i princippet er højde, kryb og mørke - da man ikke ved hvor højt der er, hvordan krybene reagerer eller hvad mørket indeholder. 

Jeg ved ikke hvad det er, men faktisk har jeg det mest behageligt i mørke. Det skræmmer mig lidt hvorfor jeg overhovedet har det sådan, når det logiske burde være helt omvendt. Jeg har intet svar på det, og det irriterer mig grænseløst. Jeg ved det er en ting der kommer til at plage mig indtil jeg finder svaret, men jeg kan mærke at jeg er på vej til at finde svaret. 

Én ting kan jeg dog sige allerede; det er forventninger der skræmmer mig mest. Mine egne forventninger er min svaghed. Hvordan skal man kunne præstere til sit højeste, når man ved at man bliver skuffet i den anden ende hvis bare én lille fejl bliver begået. En fejl som man kunne have undgået.  

Jeg kan ikke holde tanken ud. Jeg bliver ofte fortalt af min familie og venner, at det er helt okay hvis ikke man præsterer perfekt hver gang. Men hvordan bliver man så til noget? Hvordan kan man kigge sig selv i øjnene til i sidste ende, og sige at man har gjort sit bedste, hvis man ved at man sagtens kunne have arbejdet lidt hårdere? 

Det handler ikke om hvad man kan, det handler om at man udnytter det man kan. 

Og derfor arbejder jeg for min sag. Jeg er ved at lære mig selv og mine evner at kende her på Egå, og jeg prøver ihærdigt at lære min grænser at kende. Hvad kan jeg? Hvilke fag slagger jeg i? Hvilke fag kan jeg ikke tillade mig at slagge i? 

For at få styrken til bare at stille disse spørgsmål, behøves et drive.

For at kunne "overleve" alle de udfordringer man kommer ud for, mht. krav og forventninger i skolen, socialt og det ansvar man får ved at vokse op, er der brug for en reminder. En konstant reminder der fortæller hvorfor vi overhovedet gør det her. Hvorfor vi vælger at tage på gymnasiet, og vælger at knokle røven ud af bukserne, i stedet for at sidde derhjemme og lave ingenting hele dagen, og feste om aftenen. 

Det er vigtigt. Det er røvvigtigt, for det kommer stensikkert til at være 3 hårde år. Men vi bestemmer selv hvor hårde de skal være. Om vores drive er at man vil være læge og redde menneskeliv, eller at man vil følge med sine venner - det gør ikke noget. Drivet skal bare være stærkt nok til at holde i de hårde perioder som stensikkert kommer - drivet skal være der til at minde os om hvorfor vi gør det. 

Det er ikke lige let at finde, overhovedet ikke, og måske kommer det "rigtige" drive, som du kommer til at leve med resten af livet, først senere. 

Jeg har fundet mit og jeg er taknemmelig for det. Jeg har store planer for min fremtid, og det skræmmer mig, men det der holder mig kørende er drivet. 

Jeg er blevet fortalt noget, som jeg har lært meget af. En læge var i et biluheld da hun var 9 år gammel, og for at forhindre hendes far at dø ihjel holdt hun hendes fars bryst lukket med hende hænder. Hun er senere blevet en anerkendt hjertekirurg. 

Sådan vil jeg være - jeg vil have en historie, lave historier og udrette noget. Jeg vil det og jeg er klar til at ofre mig for det. Jeg vil ikke nødvendigvis være kirurg (man skal lige være realistisk!), men jeg vil kunne se tilbage på mit liv og karriere når jeg er gammel, og være tilfreds. Jeg vil være mere end tilfreds, jeg vil være glad. Jeg vil have udrettet noget. 

Jeg er udemærket klar over at jeg ikke er den klogeste i klassen - langt fra, men jeg er klar til at kæmpe for det. Jeg har indset at jeg ikke er et naturtalent, som ikke behøver at læse lektier, og stadig præstere til topkarakter. Jeg har indset at det er min svaghed, men til gengæld ved jeg at min styrke er min vedholdenhed og mit drive. 

Jeg vil bare gerne være klog.