"Hej, Jeg er Danmarks statsminister!"

"Hej, jeg er Danmarks statsminister", sådan lød ordene fra Helle Thorning Schmidt til superstjernen "Carrie" fra Sex and the City, ved et tilfældigt møde i Oslo. Dette tilfældige møde mellem to berømte kvinder, der godt nok er berømte indenfor vidt forskellige erhverv, bragte næsten vort lille pacifistiske land i oprør, da samtlige seriøse og saglige medier, med respekt for sig selv, gav spalteplads til denne ellers så søde historie om mødet mellem de to cool kvinder.  Ja, undskyld mig lige, men er det virkelig, hvad medierne har valgt at bruge deres krudt på?

Her i Danmark bliver vores privatliv for alvor krænget ud for åben skærm og intet længere privat for hr og fru Danmark - og netop hele Danmark elsker disse reality udsendelser. Vi lapper sexscener i os, når vi hengiver os til det eksotiske "hotel i paradis", hvor smukke unge mennesker ikke overlader meget til fantasien, og senere på ugen følger vi intenst med i andre danskers dårlige økonomi, manglende evne til opdragelse af eget afkom, m.m.  De mange seere lader sig uden forargelse underholde  og ønsker sig måske også derhen, hvor solen skinner over de smukke mennesker - en form for eskapisme fra vores egen hverdag, der nok i mange andres øjne ikke er noget vi bør flygte fra - vi har det jo så godt i Danmark, ikke sandt?

Nej, lad os da endelig forarges, når vores statminister spontant viser sig fra sin menneskelige side - uden at smide tøjet eller på anden måde lade sig eksponere som disse "babes" i det føromtalte paradis. Helle Thorning er en inkarneret fan af den berømte serie Sex and the City, som så mange andre kvinder. Da hun ved begivenheden i Oslo øjner muligheden for at få en autograf fra "Carrie", skynder hun sig at gribe denne som en hver anden hengiven fan ville have gjort. Denne personlige og menneskelige side af vores statsminister var så åbenbart for meget for det lille Danmark inkl. politikerne fra oppositionen. Der var muligvis noget befriende i den handling, da hun stod der som én vi kan forholde os til og viser, at hun også ser andet end politisk debat.

Ville folk forarges, hvis ikke det havde været den modebevidste og tjekkede fru Thorning eller fru Gucci om man vil, der havde bedt om autografen, men hvis det i stedet havde været den klejne, og ja undskyld udtrykket, kedelige Marianne Jelved? Det er ikke til at sige, men jeg tvivler. Så HELT ÆRLIGT Danmark, hvad bliver det næste? Det er paradoksalt, at vi her i Danmark går op i en "begivenhed" som denne, for er det ikke lige præcis det vi ellers værner så meget om i Danmark; nemlig den korte distance mellem folket og dets "overhoveder", vi vil jo netop gerne kunne identificere os med vores politikere, det kan vi netop kun gøre, når vores selvsamme politikere også viser, at der gemmer sig noget menneskeligt bag dem.

Hvad er det, der går galt? Er det den Jantelov, der igen spiller ind? Har vi "ondt i røven" over, at Helle Thorning kom først i køen og tror hun er noget? MEN, det er hun jo også! Hun er danmarks statsminister, og hvad går der fra os, når hun får et signeret stykke papir? Hvis det er derfor der har været denne store polemik, så synes jeg vi skal tage os sammen og bruge vores tid på noget mere fornuftigt.

- Anne Holm