Så har vi fritime igen, igen, dem har vi efterhånden haft mange af. På trods af det føler jeg lidt der er et pres på mig, både hjemmefra og i skolen med afleveringer karakterer o.s.v Det var slet ikke det samme på efterskolen, som jeg afsluttede i sommers. Det er først nu jeg er kommet ud af efterskole rytmen, og der er snart gået 8 måneder af 1.g.
Jeg er allerede begyndt, at tænke over hvad jeg skal efter gymnasiet, jeg sad så sent som i forgårs at kiggede på forskellige uddannelser. Noget jeg rigtig gerne vil læse er kunsthistorie, det er læreren om malingtyper f.eks. forskellen på akryl og olie maling, og de forskellige ismer inden for kunst, modernisme, kubisme, ekspressionisme o.s.v. Studiet handler bare generelt om kunstteori, hvilket jeg synes er vildt interessant, kunst er nok min stærkeste side både teori og praksis. Problemet er bare at mit snit skal ligge på 9,5 eller 9,4, og hvis jeg skal på venteliste skal jeg have 9,3 eller 9,2. Derfor skal jeg virkelig tage mig sammen, specielt når det gælder om at sige noget i timerne. Selvom mine veninder siger til mig: "Du kan godt gøre det, det er ikke så svært." er der alligevel en lille stemme inden i mig, der siger:"Du kan ikke, du må hellere lade være, det er ikke godt nok det du har at sige." Sådan kører den bare rundt som karrusel inde i mit forskruede hoved, enkelte gange overvinder jeg den, og får taget mig sammen til rent faktisk at sige noget! Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke bare kan gøre det hver gang? Jeg kan jo egentlig godt, når det kommer til stykket, og det får sagt er jo i grunden godt nok.
Det er ikke kun skolemæssigt jeg har problemer med min generthed, det er også socialt, jeg holder mig meget til de samme mennesker. Det er ikke altid jeg lige kommer rundt og får snakket med alle, selvom jeg egentlig gerne vil. Det er vel noget de fleste kender til? Man kan ikke rigtig tage sig sammen til at kravle ud af sit musehul, og tage kontakt til nogle andre end dem man normalt snakker med. Jeg vil dog sige at det fra min side er blevet meget bedre siden folkeskolen, der sad jeg i mit eget lille hjørne, ingen snakkede rigtig med mig. Dem der endelig kontaktede mig, gjorde det nok af medlidenhed. Min generthed har dog også ført gode ting med sig, alt den tid hvor jeg ikke rigtig havde nogen at snakke med fandt jeg det jeg er god til og holder af i dag, nemlig kunst. Jeg udtrykte mine følelser ved kunst, hvilket jeg stadigvæk gør, det er en god måde at afstresse på.
En anden ting der også har hjulpet en smule på min usikkerhed, det er det år jeg har været på efterskole. 10. klasse har været en af de fedeste oplevelser i mit liv, hvis ikke den fedeste indtil videre. Det var her jeg fik mange af mine bedste venner, de fleste bor dog rigtig langt væk, så det handler om at finde weekender hvor man lige har tid og råd til at tage afsted til f.eks. Sønderborg. Det er selvfølgelig trist at man ikke kan ses hver dag som man plejede, men afstanden kan også være positiv. Man kommer til at savne hinanden mere, og man ser endnu mere frem til at se hinanden. De fleste som har været på efterskole kan sikkert godt se, hvad jeg mener.
Selvfølgelig kan man ikke sammenligne gymnasiet og efterskole, da det er to forskellige ting. Alligevel kan en rigtig god ide være,at hvis man ikke er helt klar til gymnasiet efter 9. klasse, at tage efterskole som et alternativ evt. med fokus på noget kreativt, hvis interessen vel og mærket er der. Det var ihvertfald hvad jeg gjorde, og jeg blev lige lidt mere sikker på mig selv.
- Emilie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar