I Danmark er reality-tv blevet et større og større emne med tiden. Når man kigger i TV-guideen vil jeg vove at påstå, at i hvert fald hver andet program er reality, i det mindste om aftenen.
Det er blevet en måde at tjene penge på, man melder sig til et program også viser man sig selv, og udgiver ens personlighed, og den som er bedst til at vise sig frem til folket vinder pengene.
"Big brother" eller "Paradise hotel" - det hele handler om hvem man er som person, og hvordan man bedst muligt viser sig selv frem så man ikke bliver sendt hjem fra huset i kbh, eller et luksuriøst hotel i Mexico.
Selvfølgelig er der heller ikke penge i det hele, reality er ikke bare lig med penge.
Et program om "Luksusfælden" handler om pengene, men ikke om dem man kan vinde, men dem som man allerede har brugt. Man udstiller sin private økonomi, og ens egne vaner omkring penge.
Dog er programmet "Luksusfælden" ikke defineret som reality program, men som livstilsprogram. For et program som dette er også nærmere virkelighed end reality, da det viser en anden side af pengene, ikke alle har det lige så godt som f.eks. Amalie fra Paradise, som bor i Hellerup og serveret alt på et sølvfad. Programmet "Amalies Verden" er også et levende bevis på reality, vi følger Amalie i hendes hverdag, når hun er på jobs, når hun spiser, og selv når hun skændes med sin kæreste. Vi følger hende nede på den almindelige danskers niveau, på et niveau som alle kan følge med på, og kan relatere sig til. Det er virkeligheden forklædt i reality programmernes verden.
Men så hvis reality handler om virkeligheden, betyder det så at det er virkeligheden?
For dem som deltager er det nemlig virkelighed, men for os som sidder bage skærmene er det reality, men hvad er egentlig forskellen mellem deltager og seer?
Der er vel ikke så langt i mellem, nogle mener at reality-deltagere kun melder sig for at blive berømt, for at blive hørt eller set, men hvorfor sige sådan noget om andre mennesker? Det er vel på et eller andet plan også en måde at få opmærksomhed på, så alt i alt er vi vel alle ens.
Selvom vi bund i grund alle er ens, betyder det ikke at vi alle har de samme drømme, eller drifter som vi gerne vi have opnået i livet, og derfor vælger nogle også at deltage i reality programmer, men hvorfor vælger nogle mennesker egentlig at deltage i et reality program? Selvfølgelig er der den mulighed at man gør det for pengenes skyld, men hvorfor udstille hele ens liv, og ens personlighed for et ligegyldigt beløb. Hvis man ikke gør det for pengenes skyld, kan det også være, fordi man gerne vil være berømt, man vil være kendt, det at kunne blive genkendt, når man går ned ad Strøget i Kbh, det er noget som mange danskere stræber efter. Der er selvfølgelig også den mulighed, at man gør det bare for at få opmærsomhed, for at folk vil høre på en eller bare lægge mærke til en.
"Paradise Hotel" og "Big Brother" er bare en lille del af den lange række af reality programmer som der kører over danskernes skærme i løbet af en uge, andre er "Divaer i junglen", "Familien fra bryggen", eller "For lækker til love". De har alle en plads på skærmen, og alle programmerne har det tilfælles at de underholder. Danskerne som ser det, bliver ved med at se det, fordi de føler sig underholdt af de danskere, som melder sig til disse programmer.
Selv ser jeg også mange realityprogrammer, jeg ved egentlig ikke, hvorfor at de bliver fremhævet til fordel for nyhederne eller en dokumentar om naturkatastrofer, som jeg faktisk ville have en mulighed for at lære noget af, de tiltaler mig bare på et eller andet punkt mere end noget lærerigt.
Mange siger også at man mister hjerneceller af at se reality, men ved i hvad det er faktisk sådan noget fjernsyn som tjener penge, det er det folket vil se. Man sidder i forstæderne bag skærmene og nyder at se andre mennesker dumme sig på skærmen til vores nydelse.
Reality er underholdning, og det er lige præcis det danskere vil have når de sidder foran skærmen en helt almindelig mandag aften efter en lang dag på arbejdet eller i skolen, vi vil nemlig underholdes.
- Helena
Ingen kommentarer:
Send en kommentar