”Vi lever på en fattig måde.” Sådan
siger en af Mexicanerne, der er på besøg på Egaa Gymnasium. I forbindelse med
besøg fra Mexico har vi spurgt ind til, hvordan de ser på vores livsstil og
omvendt. Her får vi at vide, at vores levemåde er meget anderledes end deres.
Men da postulatet om, at vi lever fattigt kommer, kan jeg alligevel ikke lade
være med at udbryde: ”whaaat?” For lever vi fattigt i Danmark? Det er bestemt
ikke sådan, mit syn på os danskere er. Jeg spørger derfor ind til, hvad der
menes, og han mener, at selvom vi tjener en masse penge, spenderer vi dem ikke
i samme stil som i Mexico. Jeg tænker over, hvordan jeg dog skal overbevise ham
om, at vi ikke lever fattigt. For selvom det bare er en antagelse, går det mig
meget på, at vi anses som ”fattige.” Men egentlig kan han vel egentlig godt
have en smule ret, i det han siger. For vi bruger ikke så stor del, af det vi
tjener på sjov og ballade. Han er meget interesseret i, hvad der sker med alle
vores penge, siden vi ikke bruger dem. Så spørger jeg ham om, hvor meget de
betaler i skat; 15% lyder svaret. Jeg fortæller ham, at vi som minimum betaler
8% i et bidrag, og 37% i skat. Herefter bliver han uforstående, hvorfor betaler
vi så meget? ”Fordi vi er en velfærdsstat.” Han kigger på mig, og spørger mig,
om vi virkelig gør det frivilligt? Herefter må jeg grine, og selvom det virker
en smule nedladende, må jeg svare, at selvfølgelig gør vi det frivillig. For
hvorfor skulle vi ikke gøre det? For de penge får vi så meget tilbage. Vi får i
det hele taget bare et samfund, som fungerer.
Før dette havde vi lige set filmen
”la zona,” hvor jeg blev ret chokeret over det skel mellem rig og fattig, som
blev skildret i filmen. Så det første jeg spørger om, er hvorvidt forholdet
mellem rig og fattig, er som i filmen, eller om det bare er det rene opspind.
Jeg får fortalt, at det cirka passer. Jeg bliver endnu mere overrasket over det
svar, for hvorfor vil man have en så stor forskel? Han siger også, at når
mexicanerne får løn, bruger de det hele meget hurtigt.
Men hvorfor spenderer vi danskere
så ikke resten af vores penge så hurtigt? De første 45% er væk på forhånd, men
derfor har vi jo stadig 55%? Her i Danmark er befolkningen meget forsigtig
omkring deres pengeforbrug. I stedet for at købe en ny bil, vil folk hellere have
deres penge stående på højrentekonto i en bank. Faktisk er danskerne et af de
folkefærd i verden med flest penge i banker, 800 mia. kr. står der tilsammen.
Til sammenligning er Mexico på 27 mia. kr. I Danmark er der en masse ydelser,
man kan få, hvis man har behov for det. I Mexico er der nærmest ingen. Pga. den
lave skat i Mexico bliver forskellen på rig og fattig så stor. I Danmark er den
langt mindre. I filmen ser man nogle fuldstændig nedslidte huse, og familier på
over 10 mennesker klemt sammen i små huse. Så tænker jeg i hvert fald
fattigdom. Men for mexicanerne er det åbenbart bare, sådan man lever. Vi ses
som et fattigt samfund, fordi vi ikke bruger ret mange penge, ergo har vi ikke
ret mange. Så har vi en fattig levemåde,
fordi vi ikke bruger alle vores penge på en gang? Måske er det forskellene i
vores kulturer, som gør, at vi ser forskelligt på fattigdom. I Mexico er der en
stor gruppe rige og en stor gruppe fattige. Mellemklassen er meget lille. Men de
bruger alle størstedelen af deres penge hver måned. Meget får sparer op. Jo
flere penge de kan bruge hurtigt, jo rigere er de. En ting er sikkert, jeg
ville ikke bytte vores ”fattige levemåde” ud med et nedslidt hus og et stort
forbrug af penge for at få en høj status.
-Mads
Ingen kommentarer:
Send en kommentar