Stolthed

Stolthed

 Jeg har hele tiden vidst, hvad mit blogindlæg skulle handle om. Det skulle handle om stolthed, om at være stolt af sig selv og hvad man har været igennem. At stå op hver dag, se sig selv i spejlet og kunne klappe sig selv på skulderen, fordi man gang på gang klarede, hvad man ikke troede man var i stand til. Min mor er den person i verden som jeg ser allermest op til af alle. Min mor er 60 år, og ja det er unormalt at være på min alder og have en mor på 60 og en far på 65, men jeg ville ikke bytte det for noget i verden.  De år de er ældre end andres forældre, gør dem kun de år klogere på livet.
Begge mine forældre har været gift med andre inden de fandt sammen og fik mig. Min mor fandt hurtigt manden i sit liv. De havde det fantastisk sammen i starten, men gennem årene gik det mere og mere ned ad bakke. Han havde psykiske problemer, hvilket udviklede sig til at min mor stod med en alkoholiseret mand og 3 børn som langsomt mistede deres far. Hun forlod ham, og stod alene med børnene. Hun måtte også overbringe beskeden til dem, da deres far havde begået selvmord inden de overhovedet var flyttet hjemmefra. Hun opfostrede 3 børn helt alene og fik oven i købet formet 3 af de bedste mennesker jeg kender.  At have været igennem så enorm en prøvelse og stadig være det sødeste og mest omsorgsfulde menneske der findes på denne jord, er værd at være stolt af. Det er noget som hun har ført videre i mig, og noget som altid vil være et fast holdepunkt i min familie. Ligegyldigt hvad livet byder én, skal man ikke sætte sig ned og brokke sig, eller lade det ødelægge mulighederne for ens fremtid. Det ER allerede sket og det er der ingen der kan ændre på. I stedet skal man skabe glæde hvor den ikke er, være stolt og taknemmelig for det som det har lært én, og komme videre.
I sommers blev jeg truet med en kniv på mit arbejde under et røveri. Jeg forsøgte at ekspedere kunderne i køen lige efter det var sket, men begyndte hurtigt at ryste og derefter blev det bare værre. Morgenen efter mødte jeg ind på arbejde selvom psykologen havde vurderet at jeg måtte holde fri i en måned efter, for chokket ville først lægge sig efter nogle uger. Jeg mødte op morgenen efter for at bevise over for mig selv, at det er fuldstændig ligegyldigt hvad man tror man kan, det eneste der betyder noget er hvad man gør. Det har været en rød tråd gennem hele mit liv og alt jeg har været igennem. Gud giver de hårdeste kampe til de stærkeste, og alt der sker, har sine grunde. Ligesom der var en grund til at det var mig ud af de 15 ansatte, som blev udsat for røveriet der var det første nogensinde i Mejlby Brugs.
Der findes så mange mennesker som kan brokke sig i timevis over ting de er utilfredse med. Jeg håber de bliver klogere en dag, for alt den tid man bruger på at være utilfreds med sig selv og sit liv, er tid man kunne have brugt på at acceptere hvad der er sket og være glad.
Her forleden googlede jeg navnet Louise, og fandt ud af at det betyder ’den der aldrig giver op’
- og det er lige præcis hvad jeg aldrig har tænkt mig at gøre. Når jeg så en dag skal væk herfra, håber jeg at mit liv har været en rutsjebanetur hvor kursen hele tiden har været nedad. At jeg, ligegyldigt hvor langt nede jeg har været, hele tiden har nydt hvert sekund af turen ved tanken om at lige præcis dette øjeblik kun ville opleves én gang, og at turen en dag ville stoppe.

- Louise