Utroskab, skilsmisse og kærlighed. Mange
mennesker kan relatere til disse temaer, specielt i de senere år, hvor
skilsmisse er blevet meget normalt. Martin Andersen Nexøs roman, ”Det bødes der
for”, omhandler disse temaer, i form af en livshistorie af en ældre mand som
bor ude i en skov. Man får ikke noget navn på manden og man ved ikke rigtig
noget om ham. Kun at de fleste kan lide ham, specielt et ungt par, som ofte
besøger ham og han bliver endda betragtet som deres far. Han har en bestemt
rute han går hver eneste dag, uanset vejret. Han går ned til et lille sort
vandhul og tilbringer nogle timer der. Man forstår senere i bogen betydningen
af dette vandhul. Men en sommer dør den gamle mand, han efterlader et
testamente til det unge par, og et brev. Bogen er derfor (udover en lille
indledning) et brev på 143 sider til parret. I dette brev forklarer han om sit
liv, fra barn til voksen. Første del af bogen handler om hans barndom, anden
del handler om kærlighed.
Den gamle mand er vokset op i en velhavende
familie da hans far var en højtstående embedsmand. I huset havde de
tjenestepiger, barnepiger og en læreinde som underviste ham derhjemme. Han
havde dog ikke rigtig nogle venner, men sad ofte og kiggede ud på de fattige
børn, som legede udenfor. Den eneste han betragtede som en ven var Gamle Stine,
som var mor til tjenestepigerne, hun kom også ofte på besøg. Men udover det var
han meget ensom som barn, da han heller ikke havde nogle søskende. Man finder
hurtigt ud af hvilken type faren er, han ville ikke have grimme tjenestepiger
og sagde at det burde forbydes grimme mennesker at have kærester. Hans
velgørenhedsarbejde var heller ikke en ærlig sag, han brugte pengene på sine
elskerinder. Men trods dette, støttede sønnen ham altid og beundrede ham
utrolig meget, mest af alt fordi han ikke forstod det.
Moren blev syg og det tog hårdt på faren og det
førte til skilsmisse. Drengen fik valget mellem at bo hos sin far eller mor og
valgte selvfølgelig sin far. Hans far fik en ny kone, Fru Bloch, eller Den
Fede, som drengen omtalte hende, dog ikke direkte til hende. Han kunne ikke
lide hende, trods det at hun var meget kærlig overfor ham. Farens opførsel
ændrede sig, han slog sønnen og låste ham inde i et skab. Dette ændrede hans
opfattelse af sin far fuldstændigt. Da han blev 16 år, forstod han hvad der var
sket og kunne ikke holde ud at bo hos sin far og Den Fede, han opsøgte sin mor
og hun blev vældig glad for at se ham. Hun forkælede ham meget, men han var
ikke så rørt af det, mest fordi han var i den alder, hvor man mest skammede sig
over sine følelser. Hun havde ændret sig meget. Hun var ikke længere
tilbageholdende og stille. Gamle Stine besøgte dem stadig ofte og sønnen
besøgte også Gamle Stine. Han holdt af hende, både på grund af at hun var
utrolig sød mod hans mor, nu hvor han ikke selv var så sød ved hende. Men også
fordi hun var den eneste ven han havde som barn og hun pakkede ikke tingene ind
når hun fortalte noget. Han var også lettere fascineret af hende i og med at
hun var fattig, da det var så langt fra hvad han kendte. Hun boede i en lille
kælder, med sine børn, i den gamle del af byen.
En dag kom faren hjem til moren og ville være
sammen med hende igen, men hun afviste ham og han begik selvmord. Moren døde
også derefter. Herefter begynder anden del om kærlighed. Denne del er dog ikke
nære så lang som første del. Den strækker sig kun over to somre. Han møder en
pige ved navn Inger, som han forelsker sig i og han finder ud af at hun bor på
en gård som han havde besøgt som lille. Det var hans onkel og tantes gård.
Besøget havde gjort et stort indtryk på ham, da det var første gang han var
rigtig ude i naturen. Ham og Inger blev kærester og mødtes ofte ved et bestemt
vandhul. De havde det godt og var ofte sammen. Men en aften da han skulle have
hentet hende ved en færge, så dukkede han ikke op, men var istedet utro. Mens
de sad ved vandhullet, fandt hun ud af at han var hende utro. Hun gik fra ham
men han fulgte efter, men opgav. Om aftenen fik han besked om at hun stadig
ikke var kommet hjem. Han ledte
hele natten og natten efter den. Til sidst fandt han hende, druknet i
vandhullet.
Det jeg synes gør bogen så god, er at den er
utrolig spændende. Man tænker hele tiden på, hvad det er han bøder for. Hele
historien igennem er der ikke noget, som er slemt nok til at han skulle bøde
for det. Først på de sidste sider finder man ud af hvad det er der bødes for.
Når man så finder ud af det, er det faktisk en rørende historie. Han lever
resten af sit liv, med dårlig samvittighed og skam over hvad der er sket. Han
bruger 50 år på at bøde for hvad han har gjort. Jeg tror også mange, på visse
områder kan relatere til temaerne i teksten. Mange har gjort ting man
fortryder, måske ikke i samme grad som i historien, men derfor kan man stadig
sætte sig ind i hans sted. Man får lidt følelsen af, at han forsøger at flygte
fra sin skæbne, som er at blive som sin far. Men den indhenter ham til sidst,
hvilket resulterer i at han lever resten af livet med dårlig samvittighed.
Den er også et glimrende eksempel på Martin
Andersen Nexøs mentalitet. Han mener at mænd ofte er styret af lyster og er på
den måde mere egoistiske, mens kvinder er modsatte. Den passer derudover også
godt ind i Det Folkelige Gennembrud da han også belyser problemerne som
de fattige har og kontrasten mellem de rige og fattige. Dog handler det mest om
mændene imod kvinderne. I hans barndom var det hans mor, der sørgede for
familien, da hans far var alkoholiker. Jeg tror dette har haft stor indlydelse
på hans syn på mænd og kvinder. Hvilket også kommer til udtryk i denne bog.
Jeg giver bogen 5 ud af 6 stjerner. Den er nem
at forstå, nem at følge med i, men er dog meget spændende. Derudover er den
også flot skrevet og naturen er beskrevet flot og detaljeret. Den fanger
hurtigt læseren og på grund af at man gerne vil høre hvad han bøder for, så
bliver man ved med at læse. Derudover kan mange nok relatere til den, hvilket
jeg synes er et stort plus.
- Jonas
Ingen kommentarer:
Send en kommentar