Katjas blogindlæg

Tragiske kærlighedsforhold er ikke noget nyt. Selvom man dagligt hører om det ene skandaløse forhold efter det andet. Endnu en mand der er gået fra sin kone og børn for at være sammen med en 20 år yngre kvinde osv. Louise Østergaard, Yahya Hassans tidligere kontaktperson har nu udgivet en bog der fortæller om hendes liv med en 22 år yngre elsker og hvordan hendes familie viderefølgende vendte hende ryggen.  Hvis man går lang tid tilbage i historien kan man også finde eksempler på skandaløse forhold, Christian d. 7’s kone, Caroline Mathilde indførte et seksuelt forhold til hendes mands private læge og rådgiver, hvilket førte til at han fik hugget hoved af. Langt mindre voldsomt var dog Herman Bangs noveller, men han skildrede ofte unge kvinders tragiske skæbner, med hjertesorger og ulykkelige forhold. Han havde lettere ved at identificere sig med kvinder og deres længsel efter kærlighed og lyst. Hans egen homoseksualitet var nemlig set som noget sygt, og urent på denne tid. Han kunne få sine lyster og sorger udtrykt på papir ved hjælp af en kvindeskikkelse. I Herman Bangs ”Ludvigsbakke” er det også en kvindelig karakters liv vi følger. Den unge godhjertede sygeplejerske Ida Brandt ser tilbage på hendes muntre barndom i et herregårdsmiljø omkring Horsens. Da hendes far og mor efterfølgende dør, arver Ida en stor sum penge og flytter til København hvor hun kommer i arbejde på Kommunehospitalet. Hun er omgivet af kvindelige arbejder der ikke værdsætter hende, fordi hun ikke har behov for at arbejde i modsætning til dem. Da hun igen møder Karl von Eichbuam hun voksede op med, hvis familie ejede gården Ludvigbakke, forelsker de sig trods deres skepsis. Karl er en doven fyr, der stadig bor hjemme ved sin mor, der ikke tager sig af at passe sit arbejde, men derimod er fint tilfreds med at være i det højere københavnske borgerskab. Ida er opdraget med hård hånd, og en mor der brugte al tid og energi på at være en eksemplarisk kone og husmor. Trods de tos forskelligheder, finder de et fast holdepunkt i deres fælles, trygge barndom. Ida drømmer om at stifte familie og slå sig ned, men Karl er i tvivl. Karls mor, Fru von Eichbuam er heller ikke begejstret for hendes søns valg, da hun ser en yngre kvinde, Kate mere passede til ham da hendes familie er fin og fornem med en god omgangskreds. Karl giver efter for sin mor og begynder at ride med Kate. Ida bliver fortvivlet og hendes personlighed visner langsomt. Bogens sidste scene foregår hos Fru von Eichbaum der var inviteret til middag. Ida bliver ikke langt mærke til og fruen ender med at sætte hende til at servere for selskabet, for det er hendes rette plads i samfundet ifølge Fru von Eichbaum. På trods af at Ida tjener penge og køber egen lejlighed bliver hun ikke anerkendt af det højere borgerskab da hun ikke har den rigtige titel. Historien skildrer en kvindeskæbne der ikke kan finde sig til rette i datidens samfund. Hun bliver hverken anerkendt af arbejderklassen eller overklassen. Hun forelsker sig i en mand da hun har håb og drømme om at stifte en familie da andet ikke var acceptabelt. En selvstændig kvinde var ikke attraktivt for mænd, da det var en samfundsnorm at manden skulle forsørge. Bogen bliver spændende af Herman Bangs uddybende og legende sprog, han er dygtig til at antyde ting uden direkte at fortælle det ene eller det andet. Han lader læseren selv tolke på handlingen. Den kvindelige hovedpersons skæbne er forfærdelig og man lever sig ind i alle hendes følelser om de mennesker omkring hende og samfundet. Bogen er dog også til tider svær at holde styr i, da der ofte springes i tid og man følger forskellige personer. Der er også utallige karakterer at holde styr på fra både Idas barndom og voksenliv. Men Herman Bangs budskab om en pige der ikke føler sig tilpas i samfundet står klokkeklart og bogen er helt klart værd at læse hvis man har lyst til et indblik i en anden tid, hvor kvinders skæbner var aldeles anderledes end nu.