Aladdin af Adam Oehlensläger

Mange ting har ændret sig siden jeg var barn. Jeg leger ikke længere på fritidshjemmet efter skole, jeg spiller ikke fodbold i frikvartererne, jeg ser ikke Cartoon når jeg kommer hjem, og udtrykket ”Skal vi lege? ” er blevet erstattet af ”skal du med i byen i weekenden? ”. Verden har også udviklet sig. Computerne bliver mindre og mindre. Vores tv bliver større og større, fladere og fladere og der er praktisk talt ikke længere noget der hedder en fastnets telefon. Men alligevel er der ting som ikke har ændret sig. Jeg nyder stadig at spille fodbold med drengene inden idræt, og der bliver stadigt holdt en FIFA aften fra tid til anden. Dette er budskabet som man kan tolke i Adam Oehlenslägers egen udgave af eventyret om Aladdin fra 1805, som han har valgt at kalde Aladdin, eller den forunderlige lampe.

Bogen er baseret på det klassiske eventyr om Aladdin, som man også kender fra Disneys filmatisering, men den er alligevel anderledes. Aladdin er en fattig dreng på 17 som bor ved sin mor og skrædderen ved navn Mustafa i Orienten. Desværre går Mustafa hen og dør og moderen Morgiane må overtage forretningen. Men deres hverdag bliver snart forstyrret af en ond troldmand ved navn Noureddin, som giver sig ud for at være Mustafas fortabte fætter, og lokker Aladdin med ud for at finde den klassiske lampe som indeholder lampeånden. Aladdin finder lampen, en magisk ring og ikke mindst ædelstene på størrelse med frugter.

I resten af historien følger man Aladdin og hans kamp for at få sultanens datter til kone, og derved også blive den næste sultan. Men dette skal ikke vise sig som en let opgave, for der er mange forhindringer i hans vej. Den største af alle viser sig at være troldmanden og hans bror Hinbad, som ikke giver op i deres higen efter henholdsvis rigdom, magt og hævn. Men Aladdin rejser sig med opgaven og modnes. Han gennemgår en kæmpe udvikling fra dreng til mand i processen. Han går fra at være den fattige dreng, som end ikke tog vare for sig selv, til at blive folkets helt. 

Men selvom han modnes med de udfordringer han bliver stillet over for, slipper han aldrig helt sin drengede side, som han også får brug for gennem historien. Heri ligger som sagt budskabet som man kan fortolke i romanen. For selvom man i den litterære periode kaldet romantikken, som denne bog er skrevet i, fokuserede mest på at beskrive det smukke, guddommelige og mystiske i naturen, så kan man også komme frem til et underliggende budskab. Om Oehlensläger bevidst har lagt dette budskab i sin bog ved jeg ikke, men set med nutidens øjne er det budskabet man kommer frem til. Dermed er det ikke sagt at naturen og det guddommelige ikke bliver beskrevet i bogen. Det gør den i høj grad, og især igennem beskrivelserne af den smukke prinsesse Gulnare.

Dette er også en af grundene til at jeg rigtig godt kunne lide bogen. Den er rigtig handlingsorienteret, hvilket vil sige at der stort set aldrig er et kedeligt øjeblik, men samtidig opdager man disse underliggende budskaber, som giver en ekstra dimension til bogen. Dette syntes jeg er imponerende. Derfor vil jeg gerne anbefale den til folk som leder efter en bog med meget handling og faktisk også en del spænding. Man skal dog være opmærksom på at bogen er skrevet som et teaterstykke, hvilket vil sige at læseoplevelsen nærmest kan sammenlignes med at læse et manuskript til et stykke eller en film. Men hvis man kan leve med dette, syntes jeg bestemt at man skal give den en chance.

Jeg giver bogen 4 stjerner ud af 6, netop fordi at læseroplevelsen bliver en smule ødelagt af hvordan romanen er skrevet.