Mange ting har ændret sig siden jeg var barn. Jeg leger ikke
længere på fritidshjemmet efter skole, jeg spiller ikke fodbold i
frikvartererne, jeg ser ikke Cartoon når jeg kommer hjem, og udtrykket ”Skal vi lege? ” er blevet erstattet af ”skal du med i byen i weekenden? ”.
Verden har også udviklet sig. Computerne bliver mindre og mindre. Vores tv
bliver større og større, fladere og fladere og der er praktisk talt ikke
længere noget der hedder en fastnets telefon. Men alligevel er der ting som
ikke har ændret sig. Jeg nyder stadig at spille fodbold med drengene inden
idræt, og der bliver stadigt holdt en FIFA aften fra tid til anden. Dette er
budskabet som man kan tolke i Adam Oehlenslägers egen udgave af eventyret om
Aladdin fra 1805, som han har valgt at kalde Aladdin, eller den forunderlige lampe.
Bogen er baseret på det klassiske eventyr om Aladdin, som
man også kender fra Disneys filmatisering, men den er alligevel anderledes.
Aladdin er en fattig dreng på 17 som bor ved sin mor og skrædderen ved navn
Mustafa i Orienten. Desværre går Mustafa hen og dør og moderen Morgiane må
overtage forretningen. Men deres hverdag bliver snart forstyrret af en ond
troldmand ved navn Noureddin, som giver sig ud for at være Mustafas fortabte
fætter, og lokker Aladdin med ud for at finde den klassiske lampe som
indeholder lampeånden. Aladdin finder lampen, en magisk ring og ikke mindst
ædelstene på størrelse med frugter.
I resten af historien følger man Aladdin og hans kamp for at
få sultanens datter til kone, og derved også blive den næste sultan. Men dette
skal ikke vise sig som en let opgave, for der er mange forhindringer i hans
vej. Den største af alle viser sig at være troldmanden og hans bror Hinbad, som
ikke giver op i deres higen efter henholdsvis rigdom, magt og hævn. Men Aladdin
rejser sig med opgaven og modnes. Han gennemgår en kæmpe udvikling fra dreng
til mand i processen. Han går fra at være den fattige dreng, som end ikke tog
vare for sig selv, til at blive folkets helt.
Men selvom han modnes med de
udfordringer han bliver stillet over for, slipper han aldrig helt sin drengede
side, som han også får brug for gennem historien. Heri ligger som sagt
budskabet som man kan fortolke i romanen. For selvom man i den litterære
periode kaldet romantikken, som denne bog er skrevet i, fokuserede mest på at
beskrive det smukke, guddommelige og mystiske i naturen, så kan man også komme
frem til et underliggende budskab. Om Oehlensläger bevidst har lagt dette
budskab i sin bog ved jeg ikke, men set med nutidens øjne er det budskabet man
kommer frem til. Dermed er det ikke sagt at naturen og det guddommelige ikke
bliver beskrevet i bogen. Det gør den i høj grad, og især igennem
beskrivelserne af den smukke prinsesse Gulnare.
Dette er også en af grundene til at jeg rigtig godt kunne
lide bogen. Den er rigtig handlingsorienteret, hvilket vil sige at der stort
set aldrig er et kedeligt øjeblik, men samtidig opdager man disse underliggende
budskaber, som giver en ekstra dimension til bogen. Dette syntes jeg er
imponerende. Derfor vil jeg gerne anbefale den til folk som leder efter en bog
med meget handling og faktisk også en del spænding. Man skal dog være opmærksom
på at bogen er skrevet som et teaterstykke, hvilket vil sige at læseoplevelsen
nærmest kan sammenlignes med at læse et manuskript til et stykke eller en film.
Men hvis man kan leve med dette, syntes jeg bestemt at man skal give den en
chance.
Jeg giver bogen 4 stjerner ud af 6, netop fordi at
læseroplevelsen bliver en smule ødelagt af hvordan romanen er skrevet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar