Ditte Menneske barn - Martin Andersen Nexø

Ditte Menneske barn (1917-1921)

Vi er så privilegeret. Ikke bare en gang i mellem, men vores/min generation er født i et privilegeret samfund. I følge Maslows' behovspyramide, er alle vores såkaldte "behov" dækket, lige fra det nederste fysiske behov til muligheden for at nå toppen i form af selvrealisering. Vi er af den generation de voksne kalder "curling-generationen", med det begreb menes der, at alt bliver fejet af vejen for os. Vi skal ikke længere kæmpe for en plads i samfundet. Kampene er kæmpet, dermed ikke sagt, at der ikke hører problemer til i vores samtid. Problemer som de fysiske behov i pyramiden er opfyldt. Vi bevæger os langsomt op gennem pyramiden og sætter os på hver enkelt lag og kræver, at dette er en selvfølge. Sådan har det ikke altid været, det ses blandt andet, når man læser romanen "Ditte Menneske barn" af Martin Andersen Nexø.

Ditte kommer fra fattige kår. Hun er et "uægte" barn, dvs. hun er født uden for ægteskab. Hendes mor, Sørine, forlader hende som spæd og vil ikke kendes ved hende. I hendes første år bor hun hos sine højt elskede bedsteforældre, Søren og Maren. Ditte er ikke særlig gammel, da Søren går bort. Ditte og hendes bedste er nu alene om at klare skærene. De har ikke meget at gøre godt med, men huset er fyldt med kærlighed. Ditte bliver ældre, og hendes mor gifter sig med kræmmeren Lars Peter som Ditte ender med at holde utrolig meget af. Da Ditte bliver ældre og kan hjælpe med de huslige sysler, gør Sørine krav på hende. Da Ditte ankommer til sit nye hjem hos Sørine, får hun pålagt sig rollen som "lillemor Ditte". Hun står for alt arbejdet i hjemmet, hun skal passe de mindre søskende som hun holder utrolig meget af. Ditte har ikke tid til selv at være barn. Hun får fra hun er født, en voksens plads i samfundet. Det er fattige og trange tider - dette mærkes specielt i Dittes familie. De lever fra dag til dag. I frustration og stræben på accept fra andre medborgere, begår Sørine en forfærdelig og utilgivelig forbrydelse. Det bliver opdaget, og Dittes mor kommer i fængsel. Ditte må gennem sine barndomsår bære meget på sine smalle og i forvejen overbebyrdede skuldre. Ditte er som et brændende håb i bogen, som et menneske, der endnu ikke lader sig gå på af livets modgang og mange forhindringer.

Romanen, "Ditte Menneske barn", er en utrolig rørende og overrumplende bog. Det er med blandede følelser man lægger denne bog fra sig. Den er på den ene side meget kærlig, og man fatter efter første møde med vores hovedperson stor sympati for hende. På den anden side er selvsamme bog så grusom, barsk og virkelighedsnær, at det kan være svært at læse. Ditte er godheden selv, og man ønsker hende intet ondt. Desværre er det ikke tilfældet, da bogen blandt andet er et eksempel på de utallige ofre for samfundets uretfærdigheder. På bagsiden af bogen står der; "Nexø er gået ind i verdenslitteraturen, i kraft af det almengyldige i hans idéer og motiver og hans sjældne evne til at skabe figurer, der på én gang er levende og typiske". Martin Andersen Nexø skaber personer, som er virkelighedsnære og levende, hvilket også giver romanen et ekstra niveau og gør den endnu mere spændende at læse. Ditte menneske barn er en "must-read" roman, ikke kun fordi den er så omtalt og anmelderrost som den er; men fordi det er en utrolig rørende og lærerig historie. Jeg giver bogen 5 ud af 6 hjerter.